Marisa Søby
@marisasby
9 bøker lestSiste aktivitet
Genlæst😻 Skøn og underholdende fortælling. Bogen er hurtigt læst, og kan sagtens læses igen. Jeg vil klart anbefale den til unge læsere, men voksne vil også finde Møgmis underholdende
Det første der fangede mig, var forsiden. Den er jo simpelthen bare skøn! Men lad dig endelig ikke snyde, Bekræft, at du er menneske er virkelig stor litteratur. Peter Dyreborg får humor og alvor til at gå op i en højere enhed, og som læser bliver man suget ind af de velvalgte ord, der skaber så store tanker hos netop læseren. Samtidig kommer man også til at trække på smilebåndet mere end én gang. Bogen er virkelig helstøbt, den leger med både ord og format. Samtidig sætter den spørgsmålstegn ved det menneskelig, såvel som den kunstige intelligens. Bekræft, at du er menneske kan og bør læses uanset om man er velbevandret i digtenes verden eller forholdsvis ny. Alle kan tage noget med videre fra denne bog, og særligt hvis man er interesseret i internettet og den tid vi lever i. Ligeledes tror jeg også bogen vil være interessant at genlæse i fremtiden. På den måde vil man få noget andet og mere med fra læsningen, og samtidig vil den give et godt tidsbillede at de ting der optager verden, både på internettet og IRL, netop nu. en fagbog om poetry slam.
Pigen bag smilet er anden bog i serien om pigen Line, og selvom bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden, vil jeg klart anbefale at læse Pigen med sherifstjernen først. Birgitte skriver i et utroligt stærkt sprog og det er tydeligt at mærke Line og hendes følelser. Ligeledes træder Lines familie også utrolig tydeligt frem i bogen, og efterhånden som man læser, kryber handlingen mere og mere ind på en. Man føler med Line og håber det bedste for hende, samtidig ved man også at Pigen bag smilet er en barsk fortælling. I modsætning til Pigen med sherifstjernen, springer Pigen bag smilet i tiden, hvilket giver en større forståelse af Line og et bredere perspektiv. Til tider havde kunne jeg dog godt blive en smule i tvivl om hvilken tid vi var i, selvom det er godt illustreret med årstal i starten af kapitlet. Alt i alt en virkelig anbefalingsværdig og stærk kortroman!
Se mer i Bookabout
Følg Marisa Søby, se hele lesehistorikken deres og oppdag gode bøker sammen.